En 65-årig mand har lørdag mistet livet i en soloulykke på Fyn.

Ulykken skete på Fynshovedvej nordøst for Munkebo.

Det oplyser Fyns Politi på Twitter.

Klokken var 17.11, da politiet modog anmeldelsen om, at to mænd i en mindre varebil var kørt galt, og varebilen endt på en mark.

Den 65-årige fører af bilen blev dræbt på stedet.

Også en 27-årig mandlig passager blev kvæstet i ulykken.

Årsagen til soloulykken kendes endnu ikke.

En bilinspektør er ved at lave undersøgelser på stedet for at klarklægge omstændighederne omkring ulykken.