Den Lufthansa-strejke, der blev varslet onsdag, kan få konsekvenser for de danske lufthavne.

Luftfartsselskabet har aflyst hele 1300 afgange torsdag og fredag, og blandt dem kan der være flyvninger fra dansk grund.

Dog vides det fortsat ikke med sikkerhed.

Det oplyser pressemedarbejdere hos henholdsvis Billund Lufthavn og Københavns Lufthavn til B.T.

»Foreløbigt er der ikke noget aflyst, men det kan meget vel ændre sig,« lyder det fra pressevagten hos Københavns Lufthavn.

Lufthavnen har otte afgange med Lufthansa torsdag og tre fredag til henholdsvis München og Frankfurt.

Billund Lufthavn har fire afgange med Lufthansa både torsdag og fredag til Frankfurt.

Hos Billund Lufthavn lyder beskeden, at de er i kontakt med Lufthansa, men ikke har fået endelig bekræftelse på, om afgangene bliver aflyst eller ej.

Strejken ventes at komme til at 180.000 passagerer.
Strejken ventes at komme til at 180.000 passagerer. Foto: FELIPE TRUEBA
Vis mere

Begge lufthavne anbefaler, at rejsende, der har købt flybilletter til de omtalte afgange, holder et tæt øje med rejseinfo på lufthavnenes hjemmesider.

Du kan holde dig opdateret på afgangene fra Købehavns Lufthavn her og Billunds Lufthavn her.

De 1300 aflysninger torsdag og fredag, der kommer til at påvirke 180.000 passagerer, sker som følge af strejke blandt kabinepersonalet hos Lufthansa.

Aflysningerne kommer, efter at Lufthansa tidligere onsdag tabte en sag, der kunne have standset strejken, ved en arbejdsdomstol i Frankfurt.