Lyt til artiklen

Et uheld giver store trafikale problemer på Østjyske Motorvej lige nord for Vejle.

Et spor var en overgang spærret, og der er opstået en del kø i nordgående retning.

Uheldet skete mellem frakørslerne 58 og 59, Hedensted og Hornstrup.

»Uheldet trækker en del kø midt i morgentrafikken,« skriver DR P4 Trafik Syddamnark på Twitter.

Motorvejen var delvist spærret efter uheldet, men nu er alle spor igen åbne.

Vejdirektoratet oplyser, at der stadig er en del kø på strækningen på grund af uheldet.

Bilisterne må forvente forlænget rejsetid på op til 20 minutter.

Normal rejsetid forventes efter myldretiden, oplyser Vejdirektoratet.