Holder prognoserne for letbanens høje passagertal ikke, så kan der være en kæmperegning på vej til odenseanerne.
Det står klart i en orientering, som Odense Letbane torsdag gav til økonomiudvalget i Odense Kommune.
»Det ser ikke særlig behageligt ud, og det kan komme til at gøre ondt på kommuneøkonomien,« siger Venstres Christoffer Lilleholt til B.T.
22 millioner kroner om året er mere præcis den ekstraregning, som odenseanerne kan stå med i hånden ifølge 'worst case-beregninger', som letbanen har lavet.
En regning, der skal lægges oveni den driftspris på gennemsnitligt 68 millioner kroner, som borgerne i Odense i forvejen skal betale om året de første fem år af letbanens levetid.
Til gengæld står letbanen til at kunne barbere syv millioner kroner af den estimerede regning til kommunen i den bedst tænkelige situation.
»Der er gæt i det, men det er ikke vildt,« siger Odense Letbanes bestyrelsesformand Jesper Rasmussen torsdag aften i en debat på TV 2 Fyn om det store spænd i estimaterne.
I orienteringen til økonomiudvalget gør letbanen det flere gange klart, at det særligt er passagerprognosen, som er den største bombe under letbanens økonomi.
»Lykkedes det os at få borgerne til at bruge det offentlige transportmiddel, der bliver stillet til rådighed, eller lykkedes det ikke?«
»Det er jo en test, og det afhænger jo af, hvor gode vi er til at få det fortalt,« sagde Jesper Rasmussen i debatten på TV 2 Fyn.
Ifølge passagerprognosen forventer Odense Letbane i 2023, som er det første og dårligste driftsår, 9,8 millioner påstigninger på en strækning, hvor tilsvarende busser i dag har 1,2 millioner passagerer årligt.
»En væsentlig stigning, som kræver dedikeret fokus,« skriver Odense Letbane i sin orientering om forskellen.
Noget som gør Venstres rådmand Christoffer Lilleholt nervøs.
»Vi er nervøse ved det antal passagerer, man regner med, og derfor er vi også bange for, hvordan det ender,« lyder det.
Letbanekontoret har altså set sig nødsaget til at skrue ned for netop passagerprognosen her kort før den forventede åbningen i slut maj.
Det skyldes hovedsageligt et forsinket Nyt OUH, skriver letbaneselskabet, der dog ikke har indregnet effekten af covid-19 og danskernes hjemmearbejde i prognosen.
Ender prognosen med slet ikke at holde stik, gør Odense Letbane det samtidig klart i sin orientering, at de manglende billetindtægter skal finansieres af Odense Kommune og dermed af borgerne i kommunen.
