OPDATERING: Kort før klokken ni er letbanen i Aarhus »så småt begyndt at køre igen.« Det skriver Midttrafik i en opdatering.  Der vil dog være forsinkelser og aflysninger frem til omrkring klokken 11.

Alle afgange er fredag morgen aflyst på de to linjer på letbanen i Aarhus, L1 og L2. Det skyldes et nedbrud på signalsystemet.

Det skriver Midttrafik i en nyhed på selskabets hjemmeside.

'Vi beklager meget de gener, det medfører for dig,' lyder det i opdateringen. 

Forventningen er, at aflysningerne varer frem til klokken 08.30.

Midttrafik opfordrer til at holde øje med infoskærme, Rejseplanen eller appen Midttrafik live, hvor man kan følge trafikken lige nu.