Efter en lastbil er væltet og røget i grøften i østlig retning på Vestmotorvejen har der været lange kødannelser, men nu er alle spor åbne igen og køen er ved at være helt afviklet.

Det har skabt kø i begge retninger forbi stedet. Køen mod Ringdsted starter ved udfletningen i Køge. Køen mod Køge starter ved 34 Borup.

Derfor er der nu udsigt til oprydning i flere timer, og højre spor er netop nu spærret mellem afkørsel 34 ved Borup og 33 ved Vemmedrup.

Politi og redning er på stedet.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi og DR P4 Trafik.

Ifølge Vejdirektoratet er oprydningsarbejdet tidligst afsluttet klokken 17.00.

»Klokken 14.15 får vi en melding om en lastbil, der er væltet om på siden. Chaufføren er kommet ud af lastbilen og er ikke kommet til skade,« fortæller Martin Bjerregaard fra kommunikationsafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Han forklarer, at der er et dæk på lastbilen der er gået i stykker - eller eksploderet - men det er uklart, om det er en del af årsagen til ulykken, eller om det er gået i stykker efterfølgende.

»Der er last på lastbilen, som besværliggør at rejse den igen,« siger Martin Bjerregaard og fortæller, at efter hans informationer er nødsporet og første vognbane spærret, så kun overhalingsbanen er åben.

B.T. følger sagen.