Kvinde kommet alvorlig til skade – uheld spærrer kryds
Der vil være afspærret i endnu et stykke tid.

Der vil være afspærret i endnu et stykke tid.

Et færdselsuheld er årsag til, at et lyskryds i Greve lørdag formiddag er totalt spærret.
For en kvinde i en af de implicerede biler er kommet alvorligt til skade, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.

I alt to personer er kørt til behandling på sygehuset.
To personbiler har været involveret i ulykken, der har fundet sted i T-krydset Vejleåvej-Hundigevej.
I en såkaldt update oplyser Midt- og Vestsjællands Politi kort før kl. 10, at området vil være afspærret i »et stykke tid endnu«.
»Der er tilkaldt bilinspektør for at undersøge årsagen til uheldet nærmere,« lyder det fra politiet, der altså er ankommet til uheldsstedet.