Tidligere på dagen var der en vis frustration at spore fra Københavns Politi.

For bilisterne havde ikke fulgt politiets opfordring om at lade bilen stå derhjemme, hvis man skulle til København. Det skabte trafikkaos ved Rådhuspladsen, fordi Åboulevarden var afspærret.

»Vi har opfordret, at man skulle lade sin bil stå hjemme, hvis man skulle til København. Vi har en masse biler, der har forsøgt at komme andre veje. Det er begyndt at løsne sig, og vi forventer, at det vil være overstået om 30 til 45 minutter,« lød det tidligere fra vicepolitiinspektør Jesper Bangsgaard til B.T.

Nu er afspærringen ophævet, og trafikken forløber normalt igen i det indre København.

Vicepolitiinspektør Jesper Bangsgaard oplyser, at man er cirka 90 procent i forhold til 10.000 maksimale kapacitet på Rådhuspladsen.

»Indtil videre har der ikke været andre episoder at berette om. Folk er glad og fester,« siger han til B.T.

Han opfordrer bilister til at køre forsigtigt i det indre København.