Mandag morgen er der kø på Sønderjyske Motorvej E45 mellem Kolding S og Christiansfeld.

Det giver store forsinkelser for morgenmyldretiden i området.

Det skriver P4 Trafik på Twitter.

Køen skyldes et uheld tidligere på morgenen.

Højre spor var en overgang spærret på grund af en væltet lastbil, og bilisterne må regne med at blive en halv time forsinket, lyder det.

Motorvejen var ifølge Vejdirektoratet spærret i sydgående retning fra Kolding mod Haderslev mellem Kolding S og Christiansfeld.

Kort efter klokken otte blev vejen åbnet igen, men der er stadig kø og tæt trafik på strækningen.