Opdatering: Køen er væk, og trafikken er atter normal.

Der er lige nu kø på Helsingørmotorvejen i nordgående retning mellem 9 Hørsholm C og 7 Kokkedal.

Køen er på en kilometer, fortæller Nordsjællands Politi til B.T.

»Trafikken er spærret i første vognbane, og det har forårsaget en kø på en kilometer,« fortæller vagtchef Christian Illum.

Årsagen er et færdselsuheld mellem to biler, der i øjeblikket spærrer højre vognbane.

Der er ingen tilskadekomne.

»Vi forventer, at oprydningsarbejdet er ordnet inden for en halv time,« fortæller vagtchefen.