Opdateret: Trafikken ophobede sig torsdag eftermiddag på Frederikssundsvej i København.

Det skete efter et færdselsuheld med en personbil og en motorcykel.

Det oplyste Københavns Politi på Twitter.

Hverken motorcyklisten eller bilisten er kommet alvorligt til skade, fortæller Københavns Politi til B.T.

»Det er ikke noget kritisk. Motorcyklisten er ved bevidsthed, og bilisten er ikke kommet noget til,« fortæller vagtchef Henrik Svejstrup.

Klokken 16:47 modtog Københavns Politi meldingen.

Politi og brandvæsenet arbejdede på stedet efter ulykken, da der lå en del olie på kørebanen, som man var i færd med at fjerne.

Klokken 17:23 skriver Københavns Politi så på Twitter, at der nu er ryddet op på stedet.