Klorudslip ved Halmtorvet: 'Luk døre og vinduer'
Koncentrationen kan være sundhedsskadelig.

Koncentrationen kan være sundhedsskadelig.

Opdatering klokken 10.21: Afspærringerne ved Halmtorvet i forbindelse med klorudslippet er nu ophævet. Hvis man oplever symptomer på åndedrætsbesvær, anbefaler politiet forsat, at man kontakter sin egen læge eller ringer 1813.
Politiet er rykket ud til Halmtorvet i Indre København i forbindelse med klorudslip.
Halmtorvet er derfor spærret, da koncentrationen kan være sundhedsskadelig.
Det skriver Københavns Politi på Politi Update.
Politikredsen opfordrer desuden beboere i området til at lukke døre og vinduer - og hvis man oplever åndedrætsbesvær, bør man kontakte sin læge, lyder det.