Myldretiden har ramt denne mandag morgen, og den travle trafik går ikke problemfrit i hele landet.

Således er der i øjeblikket kødannelse flere steder i landet – blandt andet på Fyn, hvor et uheld skaber forlænget rejsetid.

Det skriver Vejdirektoratet på X.

Uheldet er sket på E20 Fynske Motorvej fra Middelfart mod Odense – mellem 53 Odense og 52 Odense SV – og det har ført til kø på strækningen, som forsinker rejsetiden over Fyn.

Heller ikke på Sjælland går alt som smurt i morgentrafikken, for på E47 Sydmotorvejen fra Køge mod Ishøj – mellem 34 Herfølge og 33 Lellinge – er der også kø.

Det sker grundet 'flere stoppede køretøjer på strækningen', skriver Vejdirektoratet, og P4 Trafik omtaler køen som 'massiv'.

Her forventes trafikken at flyde normalt igen efter myldretiden, lyder det.

P4 Trafik kan desuden fortæller, at et uheld på Helsingørmotorvejen lige nu spærrer venstre spor.

Her er både politi og redning på vej til stedet, lyder det.

I Jylland - mere specifikt nær Kolding - kan bilister også forvente kø og dermed en længere tur på arbejde, efter et uheld på E20 Sønderjyske Motorvej.

Uheldet er sket mellem 64 Kolding V og 63 Bramdrupdam, og her forventes der ligeledes normal trafik, når myldretiden er overstået, skriver Vejdirektoratet.

B.T. følger sagen.