Det går langsomt på den nordjyske motorvej.

Et vejarbejde mellem Støvring og Haverslev i sydgående retning har søndag eftermiddag skabt lange køer på strækningen.

Arbejdet betyder både lavere hastighed og færre spor at køre i, og det har fået trafikken til at sande til.

Det oplyser P4 Trafik.

Situationen er dog blevet en smule bedre i løbet af eftermiddagen.

Køen er begyndt at løsne sig, men trafikanterne må fortsat forvente langsom kørsel gennem området.