OPDATERING: Klokken 20.20 torsdag aften meddeler Sydøstjyllands Politi, at man har fjernet nogle af bilerne på stedet og påbegyndt åbning af motorvejen. 

Politiet opfordrer til, at man kører forsigtigt på stedet. 

Motorvejen fra Vejle mod Horsens er spærret i nordlig retning nord for afkørsel 59 ved Hornstrup på grund af et færdselsuheld.

Det skriver Sydøstjyllands Politi på Politi Update.

'Der er meldinger om sne og slud på kørebanen. Der er ligeledes meldinger om sne og slud flere steder i vores område. Søg alternative ruter, kør forsigtigt og følg anvisninger fra politiet på stedet.' lyder det videre.