Onsdag eftermiddag har Menzies, der står for en del af bagagehåndteringen i Københavns Lufthavn, indledt en strejke.

Det skriver Ekstra Bladet

Til mediet siger Lise Agerley Kürstein, der er Kommunikationsdirektør i lufthavnen:

»Vi kan bekræfte, at vores bagemedarbejdere holder fagligt møde lige nu. Det betyder, at der er noget bagage, som ikke bliver håndteret. Lige nu er deres kontorpersonale og ledere fra Menzies ved bagagebåndene.«

Både bagage, der skal på fly, og bagage, der skal udleveres til passagerer kan være forsinket. 

Strejken kan desuden komme til at påvirke flytrafikken. 

Man er ikke berørt, hvis man flyver med andre selskaber end dem, Menzies står for. Menzies håndterer blandt andet bagagen for British Airways, Finnair, TAP, Turkish Airlines og Eurowings.

Alt bagage i Københavns Lufthavn håndteres af at handlingsselskab som Menzies. Det er dem, som fragter alt bagagen frem og tilbage til flyene.

Menzies står for omkring en sjettedel af lufthavnens operationer og er ifølge Lise Agerley Kürstein det mindste selskab i lufthavnen.

Onsdag eftermiddag er der ikke nogen tidshorisont for, hvornår det faglige møde er færdigt, oplyser kommunikationsdirektøren.