København er lige nu proppet grundet julefrokostsæson, men det er ikke det beduggede folk, der har skabt trafikkaos i hovedstaden. 

Det er tværtimod en gravko, der er brudt ud i flammer, fortæller Københavns Politi til Ekstra Bladet

»Det er en varebil med en trailer, som har haft en gravko bagpå, der er så gået ild. Vi fik anmeldelsen 19.17,« oplyser vagtchef Henrik Stormer ved Københavns Politi til mediet.

Den brændende gravko påvirker lige nu trafikken ved krydset mellem HC Andersens Boulevard og Vester Farimagsgade.

Politiet oplyser, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med branden. 

Opdateres ...