Kæmpe togkaos flere steder: Må 'akut indsætte' togbusser
Der kan dog være ventetid på togbusserne, oplyser DSB.
Der kan dog være ventetid på togbusserne, oplyser DSB.
Mandag står mange danskere midt i et større togbus-kaos flere steder i landet.
Det skyldes sporarbejde, der er forsinket.
Det gør også, at DSB 'er nødsaget til at indsætte' togbusser, oplyser de på deres hjemmeside.
Samtidig tilføjer DSB, at der kan være ventetid på togbusserne, og at selve køretiden med togbusser er længere end med tog.
Og det skaber problemer.
Mandag er der eksempelvis mere end hundrede meter lang kø til togbusser på Fredericia Station, skriver TV 2.
Det gælder mellem Odense og Fredericia, at der indsættes togbusser, ligesom det også gælder internationale tog mellem København og både Hamburg, Berlin og Prag.
Også mellem Ringsted og Slagelse kører der togbusser frem til klokken 17 mandag.
Lige nu forventer DSB, at togene kan køre igen fra tirsdag morgen.
B.T. følger sagen.