Der er sket et trafikuheld på Rute 12 mellem Viborg og Herning. 

Vejen er derfor helt spærret lige nu. 

Det oplyser vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Martin Hald, til TV Midtvest.

»Det er to personbiler, der er kørt sammen. Vi formoder, at den ene er kommet fra Ravnsbjergvej og ud på hovedvejen,« siger vagtchef Thomas Hald.

Vagtchefen oplyser, at de tre involverede personer er ved bevidsthed, men de er stadig i gang med at vurdere, hvor alvorlige skaderne er. 

Uheldet er sket mellem Birgittelyst og Staghede.

Ifølge Vejdirektoratet vil vejen være spærret indtil omkring klokken 18.30.