Hvis du torsdag eftermiddag havde planer om at køre mellem letbanen mellem Aarhus H og Lystrup, skal du finde et alternativ. 

Det oplyser Midttrafik.

Letbaneruten 'L2', der kører på strækningen, holder lige nu helt stille. Det skyldes ifølge trafikselskabet en overrevet køreledning. 

Redningsmandskab fra Østjyllands Brandvæsen oplyser dog til TV 2 Østjylland, at aflysningerne skyldes, at nogle elkabler fra gadebelysning er faldet ned oven i kabler til letbanen.

»Lige nu er vi ved at få gang i vores jordingsudstyr, som skal gøre det sikkert for både vores egne folk og medarbejdere fra Letbanen at håndtere situationen,« siger operationschef Anders Fonnesbæk til mediet.

Indsatsen betyder, at der er spærret for trafikken i øjeblikket, og det er der på ubestemt tid.

Der er ifølge brandvæsenet ingen fare for nogen, men trafikken er altså påvirket. Politiet dirigerer bilisterne omkring stedet.

Opdateres ...