OPDATERING: Klokken 13.50 oplyser Syd og Sønderjyllands Politi, at Fanøfærgen sejler igen, men på grund af vandstanden kan den fortsat ikke tage biler med.

Søndag middag er vandstanden nu så høj, at Fanøfærgen ikke længere kan tage biler med.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.

Sådan ser det ud ved havnen i Nordby på Fanø søndag middag.
Sådan ser det ud ved havnen i Nordby på Fanø søndag middag. DANIBO.

Færgen sejler dog fortsat med gående passagerer.

Politiet skriver:

'Skal du med færgen til eller fra Fanø, så vent et par timer med at køre mod færgelejet.'

DMI har udsendt et varsel om forhøjet vandstand, der gælder frem til søndag klokken 18.

'Der er varsel om forhøjet vandstand. Højeste vandstand ventes kl. 12 mellem 2.4 og 3.0m over normal vandstand,' skriver DMI.