En oversigt over Rigspolitiets automatiske fartkontroller viser, at de i særligt en del af Danmark kører for stærkt.

Det er østjyderne, der primært trykker lidt for hårdt på speederen. I hvert fald oplever mange kommuner i det østjyske, at der er sket en stigning i antallet af fartbøder, politiet uddeler. Det viser en undersøgelse af Lånio.dk.

Aarhus blev den helt store gevinst for politiets østjyske fartkontroller. Her måtte bilisterne samlet bøde for 18 millioner i 2019.

Alt i alt blev der uddelt 11.719 bøder. Svarende til en stigning på over ti procent sammenlignet med året før.

Tallet kan betyde, at politiet satte en større indsats ind sidste år og var meget til stede på vejene.

I andre østjyske kommuner som Silkeborg og Skanderborg måtte borgerne også punge ud til fartbøder.

De skulle henholdsvis betale 17.800.000 og 14.400.000 millioner kroner i bøde i 2019.

Faktisk er der nogle helt særlige veje, hvor folk primært kører for stærkt.

I Aarhus er det særligt Skanderborgvej, Viby Ringvej og Silkeborgvej, der er de store syndere. Med 2.814 bøder stod Skanderborgvej alene for en fjerdedel af alle bøder på aarhusianske veje.