En færdselsulykke skaber kaos i Nordsjælland mandag eftermiddag, 

Politiet er lige nu til stede på Isterødvejen i forbindelse med et færdselsulykke. Der er spærret i begge retninger på Isterødvejen oplyser politiet. 

Vagtchef ved Nordsjællands Politi Ahmed Osman fortæller til B.T. at det er en personbil og en lastbil, som er impliceret i ulykken.

»Der er ikke noget personskade. Vi er stadig i gang med at klarlægge de præcise omstændigheder for, hvad der er sket.«

»Det, jeg kan sige for nuværende, det er, at det er en personbil og en lastbil, som er impliceret. Føreren af bilen er efter protokollen kørt på skadestuen, men det skulle ikke være noget alvorligt,« fortæller vagtchefen.

Vagtchefen fortæller videre, at bjergningsarbejdet på stedet vil pågå i en time endnu, men at man håber, at man kan have vejen åbnet tidligere. 

Opdateres ...