Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Der er mandag morgen sket en alvorlig ulykke på Præstø Landevej.

Det bekræfter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ved uheldet er en person afgået ved døden, oplyser politiet på Twitter.

'Politiet arbejder nu på underretning af de pårørende.'

Anmeldelsen kom klokken 5.47, og DR P4 Trafik har tidligere på morgenen kunnet fortælle, hvordan der har været helt spærret i begge retninger mellem Blangslev og Hammer Torup på den sydlige del af Sjælland.

Der er tale om to biler, der er kørt frontalt sammen.

Da B.T. taler med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kort før klokken 7.30, er der stadig spærret på strækningen, fordi en bilinspektør har skullet undersøge stedet på grund af ulykkens voldsomhed.

»Det er jo snart to timer siden, at hændelsen skete, så vi håber på, at vi kan være færdige inden for den næste halve time eller i hvert fald inden for en time,« siger vagtchef Ole Hald.

På grund af ulykken er det ikke muligt at benytte Præstø Landevej, hvis man skal til eller fra Næstved via E47/E55-motorvejens afkørsel 39 ved Bårse.

Opdatering klokken 8.24: Ifølge Vejdirektoratet er oprydningen efter uheld afsluttet, og strækningen er igen helt åben for trafik.

B.T. følger sagen.

Andre læser også