Bilisterne på Østjyske Motorvej må væbne sig med tålmodighed mandag morgen.

Et harmonikasammenstød mellem Ejer Bavnehøj og Horsens betyder nemlig, at der er massiv kø på strækningen fra Aarhus mod Horsens.

Omkring klokken 8 kørte flere biler sammen på i sydgående retning på E45 Østjyske Motorvej.

Uheldet skete mellem Ejer Bavnehøj 54 og frakørsel 55 Horsens N.

Det skriver Vejdirektoratet og P4 Trafik.

Uheldet betød, at motorvejen en overgang var helt spærret, mens oprydningsarbejdet var i gang.

Der er nu delvist åbnet igen, så trafikken kan passere i et spor.

Der er dog lige nu hele syv kilometer kø på strækningen, og bilisterne må ifølge Vejdirektoratet forvente at blive op til 30 minutter forsinkede.

B.T. følger trafikken hele morgenen …

Andre læser også