Der var fredag eftermiddag massive trafikale udfordringer flere steder i landet.

Udfordringerne skyldtes blandt andet to harmonikasammenstød, som skete to forskellige steder på E45.

Det ene sammenstød skete på E45 i nordlig retning nord for Støvring syd, afkørsel 31.

Strækningen var spærret tidligere på eftermiddagen.

Kort før 16.40 oplyste Nordjyllands Politi dog på Twitter, at der er åbnet op for trafikken i nordlig retning.

Et andet uheld på E45 Østjyske Motorvej på strækningen mellem Horsens V og Ejer Bavnehøj, skabte også kødannelse i det østjyske.

Der var tale om et hamonikasammenstød mellem fire biler.

Der var kun lettere personskade i forbindelse med ulykken.

Arkivfoto. Fredag eftermiddag skaber sammenstød og ulykker kø flere steder i landet.
Arkivfoto. Fredag eftermiddag skaber sammenstød og ulykker kø flere steder i landet. Foto: Dennis Lehmann
Vis mere

Også to færdselsulykker skete i Aarhus i forbindelse med myldretiden - én i på Blomstervej i Tilst og en på Vestre Ringgade ud for nummer 152.

Der er ikke forlydender om tilskadekomne.

Vagtchefen hos Østjyllands Politi opfordrede tidligere på eftermiddagen bilister til at køre forsigt og vise hensyn til hinanden.

'Så alle kan komme sikkert hjem og holde weekend,' skrev han i et tweet.