Der er godt nyt for bilister, der kører på motorvej E45 mellem Vejle og Skanderborg.

Vejdirektoratet er nemlig lidt foran tidsplanen i den igangværende udbygning af motorvejen.

Fredag står syv kilometer sekssporet motorvej mellem Horsens N og Ejer Bavnehøj nemlig klar.

Og i løbet af sommerferien følger yderligere 15 kilometer fra Vejle til Horsens Syd.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Vejdirektoratet arbejder på, at hele udbygningen kan være færdig i år.