Tusindvis af danskere skal søndag til København for at overvære det kommende tronskifte.

Det vil selvsagt kunne ses i gadebilledet.

Derfor opfordres der til, at man tager stilling til, hvordan man vælger at ankomme til centrum af København.

Og det bør ikke være i bil, oplyser DR P4 Trafik.

»Anbefalingen lyder, at du parkerer ved en af forstadskommunerne og herfra forsætter med regionaltog eller s-tog.«

»Det er en dårlig ide, at tage bilen ind til centrum af København.«

Også Københavns Politi er kommet med samme anbefaling forud for tronskiftet:

»Det er som nævnt forventningen, at rigtig mange mennesker vil deltage i tronskiftet den 14. januar – både langs ruten fra Amalienborg til Christiansborg og retur og på og omkring Christiansborgs Slotsplads. Ønsker man at deltage, er opfordringen derfor, at man ankommer i god tid og til fods eller med det offentlige.«

»Københavns Politi opfordrer også til, at cykler – i særdeleshed ladcykler – ikke medbringes på Slotsholmen og parkeres andre steder end langs ruten og omkring Christiansborg Slotsplads, så der er plads til dem, der ønsker at være en del af begivenheden.«

I en pressemeddelelse har man blandt andet oplyst, at dele af Kongens Nytorv allerede blev spærret fra 9. januar.

Det skyldes en hyldestkoncert til Dronningen, som DR og TV 2 står for.

Læs mere i pressemeddelelsen LIGE HER.