Mandag eftermiddag er der fortsat store problemer med togene. Samtidig oplevede mange DSB-kunder store prolemer med billetsystemerne.

En fejl på sporskiftet ved Svanemøllen gør nemlig, at der kører færre S-tog, mens der samtidig kan opstå flere forsinkelser på de forskellige linjer.

Problemerne startede allerede mandag morgen, hvor flere mennesker blev fanget i togkaos.

Herunder kan du få et overblik over de forskellige toglinjer:

  • Linje A kører med færre S-tog mellem Solrød Strand og Hillerød og er eneste S-tog mellem Svanemøllen og Østerport.
  • Linje A standser ved Bernstorffsvej.
  • Fra Hillerød til Svanemøllen kører linje A 3 minutter tidligere end normalt. Minuttal: 03 - 23 - 43
  • Linje B kører med færre S-tog mellem Høje Taastrup og Valby og igen mellem Svanemøllen og Farum.
  • Linje Bx kører ikke.
  • Linje C kører med færre S-tog mellem Frederikssund og København H.
  • Mellem Hellerup og Klampenborg kører der togbusser.
  • Linje E kører med færre S-tog mellem Køge og København H og igen mellem Gentofte og Holte.
  • Linje F og H kører normalt.

Tidligere mandag var der også store problemer med DSB's billetsystem. Både på stationer og i app'en kunne man ikke købe billetter.

Oplever du problemer med den kollektive trafik mandag, så vil B.T. gerne høre fra dig. Skriv eller send billeder på 1929@bt.dk.

På stationer stod der ganske simpelt på skærmene, at de var 'Ude af drift', mens app'en viste en besked om, at 'Noget gik galt'.

Men mandag eftermiddag oplyser DSB's pressetjeneste til Ritzau, at billetsystemet bør virke igen.

Sådan så mange DSB-billetstandere ud på stationerne mandag.
Sådan så mange DSB-billetstandere ud på stationerne mandag. Foto: Peter Astrup
Vis mere