Der har været drama i luften fredag.

Her er et KLM-fly fra Bergen til Amsterdam blevet tvunget til at lande i Billund Lufthavn.

Flyet skulle foretage en sikkerhedslanding.

Pressechef i Billund Lufthavn, Dan Prangsgaard, bekræfter over for B.T., at et fly måtte sikkerhedslande i Billund Lufthavn.

Pressechefen kom ikke nærmere ind på, hvorfor flyet måtte sikkerhedslande, men understreger over for B.T. at forløbet har været gnidningsfrit.

Dan Prangsgaard henviste til Sydøstjyllands Politi for nærmere detaljer.

B.T. har efterfølgende rakt ud til Sydøstjyllands Politi, som ikke ønsker at kommentere sagen.