Fly tvunget til at lande Københavns Lufthavn - syg passager om bord
Et fly fra Oman måtte torsdag eftermiddag lande i Københavns Lufthavn.

Et fly fra Oman måtte torsdag eftermiddag lande i Københavns Lufthavn.

Flyet havde egentlig allerede krydset Danmark og var på direkte kurs mod Chicago fra Oman i Mellemøsten.
Men kort efter, at maskinen passerede den sydnorske by Kristiansand, skete der pludselig noget dramatisk.

Flyet foretog en skarp u-vending i luften og ændrede kurs mod Danmark igen. Det fremgår af flyovervågningstjenesten Flightradar24.
Efter den pludselige kursændring er flyet blevet omdirigeret til Københavns Lufthavn, hvor det efter planen skal lande torsdag eftermiddag, oplyser en pressemedarbejder fra lufthavnen til B.T.
Baggrunden for nødlandingen er ifølge lufthavnen, at der befinder sig en syg passager ombord på flyet.
Hvad passageren fejler, er endnu uklart, og det kan pressemedarbejderen ikke oplyse nærmere om.
B.T. forsøger at få en kommentar fra Royal Jordanian, som opererer flyet.