Et British Airways-fly fra Moskva er nødlandet i Københavns Lufthavn onsdag aften.

Flyet havde oprindeligt kurs mod London, England, men måtte lande i København i stedet.

»Der er tale om en almindelig diversion, fordi en passager ombord er blevet syg. Så de er ved at sætte personen af i Københavns Lufthavn nu. Det er helt almindelig procedure, når en passager bliver syg,« siger pressevagt ved Københavns Lufthavn, Jesper Kronborg, til B.T.

Flyet er i øjeblikket ved at rulle ind, så de kan sætte passageren af, og derefter fortsætter flyet til Heathrow Airport ved London.

Det er af typen Boeing 777 (twin-jet) og lettede fra den russiske hovedstad for fire timer og 15 minutter siden.