Skal du med toget her til morgen, kan du risikere at løbe ind i lidt problemer.

På flere S-togs-linjer er der nemlig 'spredte forsinkelser'.

Det oplyser DR P4 Trafik København og Sjælland på Twitter.

Der er tale om linjerne A, C, E og F:

»Det skyldes en signalfejl på Hellerup St. Hold jer opdateret på rejseplanen.dk,« lyder rådet fra radiokanalen.

Derudover er der også problemer andre steder.

I øjeblikket kører der nemlig færre tog mellem Nykøbing F. og Næstved, hvilket giver længere rejsetid på strækningen, oplyses det.