En bilist er mandag sen eftermiddag kørt frem for ubetinget vigepligt, og er kørt sammen med tre andre biler.

Uheldet, som alle parter heldigvis er sluppet fra uden alvorlige skader, fandt sted på Jyderupvej ved Reerslev nord for Ruds Vedby.

Brandvæsnet er til stede ved uheldsstedet, for at skylle vejen for brændstof, der er flydt ud fra en af bilerne.

Det oplyser vagchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Lars Gallas. Politiet er også til stede.

Jyderupvej er normalt er ret trafikeret - især i myldretiden. Vejen har været helt spærret, siden uheldet skete.

Politiet oplyser dog lidt i klokken 18, at trafikken kan passere uheldsstedet.

Der opfordres dog til, at man passerer med lav fart.

En ambulance har været på stedet for at tilse de involverede parter. En person er indbragt til Slagelse Sygehus til kontrol.