Flere biler har tirsdag morgen skabt tung kø på Hillerødmotorvejen.

Biler stødte sammen, lige efter man er kørt på ved afkørsel 9 Farum.

»Bilister må forberede sig på ekstra køretid på 20 minutter,« fortæller vagthavende hos Vejdirektoratet, Camilla Eghøj.

Bilerne endte med at holde i venstre spor, hvilket skabte kø på strækningen.

Der er kø helt tilbage fra afkørsel 11 Allerød og ned til selve uheldsstedet ved Farum C, oplyser Vejdirektoratet.

Køen er nok helt væk omkring 08.30-09, når myldretrafikken er ovre, lyder vurderingen.

Der er dog håb forude for bilisterne, der skal den vej.

Alle spor er i skrivende stund farebare, skriver P4 Trafik.