Opdatering: Sent fredag eftermiddag ser det ud til, at den tætte trafik fra Kolding mod Odense igen er løsnet op, ifølge Vejdirektoratets trafikkort.

Fredag eftermiddag kan du meget vel opleve kø på E20 motorvejen fra Kolding mod Odense.

Det skriver Fyns Politi i en meddelelse på PolitiUpdate.

Nærmere bestemt drejer det sig om stykket mellem Fredericia og Middelfart Øst, påpeger P4 Trafik.

Det skyldes festivalen Rock Under Broen.

En festival, der afholdes under Lillebæltsbroen ved Middelfart.

Og det giver tæt trafik.

Derfor er afkørsel 58b lukket, og Fyns Politi henviser til, at bilister i stedet fortsætter frem til afkørsel 58a.

'Kør forsigtigt og god fest, til dem, der skal det,' lyder det fra vagtchefen i meddelelsen.