Politet er onsdag eftermiddag til stede på Esbjergmotorvejen mellem 70 Holsted og 69 Brørup i vestgående retning.

Det sker, da der er sket et færdselsuheld på stedet.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Politiet beder andre bilister om at holde tilbage for udrykningskøretøjer, der er på vej til stedet.

Umiddelbart er der ingen alvorlige personskader.

Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Den seneste opdatering er, at man nu har åbnet et spor på Esbjergmotorvejen.

Man skal dog fortsat forvente forlænget rejsetid, idet der stadigvæk arbejdes på stedet, og Vejdirektoratet opfordrer desuden bilisterne til, at man skal køre forsigtigt.

Opdateres …