To biler er kørt sammen på Løkkensvej syd for Lønstrupvej, 9800 Hjørring.

Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter klokken ca. 17.00.

»En bil, der holder på hovedvejen, har været i gang med at lave et venstresving for at køre ind på en ejendom og bliver i situationen påkørt bagfra,« fortæller Vagtchef i Nordjyllands Politi Karsten Kristensen.

Nordjyllands Politi beretter om, at to personer er kommet til skade.

»Vi har fået meldinger om to tilskadekomne, og begge personer er uden for livsfare,« siger Karsten Kristensen.

Senere kom det dog frem, at der var tale om en lettere tilskadekommen med mulig whiplash.

Det skrev Nordjyllands Politi på Twitter klokken 17.50, hvor de også meldte, at oprydningsarbejdet var klaret på stedet.

Der er kø på stedet, men trafikken kører.

»Køretøjerne er kommet ud i siden af vejen, og trafikken kører.«