Der er sket et færdselsuheld i Albertslund i forbindelse med eftermiddagstrafikken.

Her skulle to parter være kørt ind i hinanden i forbindelse med et vigepligtsuheld i krydset mellem Vallensbæk Torvevej og Læhegnet.

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi til B.T.

»Der er tale om to parter i lyskryds i det vi kalder et typisk vigepligtsuheld. Men det ser nok mere voldsomt ud end det er, da et lyssignal har måtte lade livet,« forklarer vagtchefen til B.T.

Herefter er tre personer involveret i uheldet kørt til hospitalet, for yderligere tjek. Personerne havde mindre skader.

Både politi og beredskab er fortsat på stedet for at rydde op efter uheld.

Alle vognbaner er dog åbnet igen, så eftermiddagstrafikken kan fortsætte.

Københavns Vestegns Politi oplyser, at ingen af de involveret parter er kommet alvorligt til skade.

B.T. følger sagen.