Onsdag morgen og formiddag har været en udfordring for bilisterne på E20 Fynske Motorvej.

To gange er trafikken gået i stå i vestlige retning på grund af uheld. Og begge gange har det hurtigt givet lang kø.

Knap var den lange kø efter uheldet omkring Odense tidligere på morgenen afviklet, før der skete et nyt uheld på Fynske Motorvej.

Også denne gang skete det i retning mod Jylland.

Vejdirektoratet og P4 Trafik Syddanmark skriver, at uheldet er sket mellem afkørsel 55 Årup og 56 Ejby.

Uheldet giver ifølge P4 Trafik kø i begge retninger, og Vejdirektoratet oplyser, at bilisterne bliver mellem 10 og 30 minutter forsinket.