Der er tidligt søndag morgen sket et trafikuheld på rute 12 mellem Herning og Viborg.

Det skriver Vejdirektoratet på hjemmesiden. 

Til Ekstra Bladet siger Simon Stage, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi:

»Der er tale om et alvorligt uheld, og vi er fortsat ved at danne os et overblik.«

Der er sket personskade, bekræfter han, men vagtchefen kan ikke oplyse yderligere for nuværende. 

Uheldet er sket mellem 15 Herning N og Sunds.

Vejen er helt spærret, og forventes at være det indtil klokken 9.

Politi og redning er på stedet.