Opdatering: Motorvejen er genåbnet efter et uheld tidligere mandag, oplyser Vejdirektoratet.
En strækning på E20 Esbjergmotorvejen er i øjeblikket spærret.
Det skyldes et uheld på stedet.
Det oplyser Vejdirektoratet på Twitter.
Der er spærret mellem frakørsel 66 Lunderskov og motorvejskryds Kolding i retning mod Kolding.
»Vejen forventes genåbnet i løbet af eftermiddagen,« lyder det.
Kort efter klokken 12.30 oplyser P4 Trafik Syddanmark, at der nu er 'helt spærret' mellem 66 Lunderskov og rasteplads Harte S.
Det oplyser radiokanalen på Twitter.