Der er onsdag eftermiddag sket et færdselsuheld på Amagermotorvejen mod Avedøre kort før Kalvebodbroerne.

Det skriver DR Trafik.

'Der er allerede massiv kø frem mod uheldets stedet, både fra Centrumforbindelsen og Sjællandsbroen og fra Øresundsmotorvejen, hvor køen starter ved frakørsel 19 Ørestad, lyder opdateringen.

Ifølge Vejdirektoratet er der kun et spor farbart på stedet. 

Også på Fynske Motorvej mod Jylland er der sket et færdselsuheld ved Nyborg.

Højre spor er spærret og der er vragdele i venstre, skriver DR Trafik.

Ifølge Vejdirektoratet er der op til tre kvarters kø på strækningen. 

På X skriver Fyns Politi:

'Ingen er heldigvis kommet noget til, men uheldet har efterladt en del vraggods på motorvejen, som vi arbejder på at fjerne. Motorvejen er delvist spærret i vestlig retning forventet frem til kl 19. Find alternative veje.'