Flere biler er blevet involveret i et uheld på E45 mandag eftermiddag. 

Uheldet er sket i den sydgående retning mellem Hobro V og Onsild.

Det betyder, at et spor er spærret, oplyser den vagthavende fra Nordjyllands Politi Christian Tilsted til B.T, der forsikrer om, at der ikke er meldinger om personer i kritisk tilstand. 

Videre lyder det, at politi og ambulance er på vej til uheldet.

»Vores første patrulje er fremme, og der er umiddelbart tale om to til tre forulykkede køretøjer. Første vognbane er spærret, og man kan passerer uheldsstedet med forsigtighed i anden vognbane,« oplyser vagtchefen, der tilføjer til B.T. 

»Vi arbejder stadig på stedet, derfor skal bilister forsat være tålmodige.«

Alligevel opfordrer Nordjyllands Politi bilister til at køre fra ved afkørsel 35 og finde alternative ruter, hvis man er på vej sydpå. 

Ifølge Vejdirektoratets trafikinformation forventes det, at oprydningsarbejdet vil vare til 14.40.