Der har på det seneste været en del ballade om såkaldt kamerabaseret parkering.
Og det får nu selskabet Avantpark til at reagere.
Det skrivere selskabet i en pressemeddelelse.
I første omgang opsættes nye og mere tydelige skilte på cirka 40 parkeringsområder fordelt over hele Danmark. Yderligere områder vil følge i den kommende periode.
De nye skilte indebærer et design, der skal gøre det endnu mere klart for bilister, at de kører ind på et parkeringsområde, hvor parkering administreres via nummerpladebaseret kamerateknologi
Dan Kirk, der er administrerende direktør i Avantpark, siger:
»Det skal være klart og synligt for bilisten, at man nu befinder sig på et parkeringsområde, og at ophold og parkering kræver eventuel betaling. Det er ikke anderledes end at køre over en betalingsbro eller benytte andre faciliteter, hvor nummerpladeregistrering anvendes til betaling.«
»Vi har dog bygget en rimelig tid ind på vores P-pladser, hvor bilisten har tid til at orientere sig og eventuelt køre igen uden betaling, hvis ikke p-pladsen eksempelvis passer til behovet. Denne gratis orienteringstid fremgår også af det nye skilt.«
Kamerabaseret parkering er ifølge Avantpark et effektivt redskab til at skabe bedre flow, mindre administration og en smidig betalingsoplevelse.
