Ærøfærgerne aflyser samtlige afgange resten af ugen.
Det skriver Ærøfærgerne på firmaets hjemmeside.
Det er ruterne Søby-Fynshav/Fynshav-Søby, der bliver berørt.
Det sker, efter færgen Ellen i går gik i brand.
Ærøfærgerne selv kalder det 'tekniske problemer'.
Branden opstod tirsdag eftermiddag på 'Ellen', og ifølge Fyns Politi skyldtes det et overophedet batteri på den elvdrevne færge.
Politiet oplyste, at færgen afgik fra Søby efter planen og nåede at sejle et stykke tid, inden alarmerne gik ved den ene batteripakke.
»Så får de sejlet tilbage igen, får tømt skibet og tilkaldt redning,« sagde vagtchef Kenneth Taanquist.