Alle flyvninger til og fra Edinburgh Lufthavn er lige nu stoppet på grund af et IT-problem.

Problemet påvirker lufthavnens flyvekontroludbyder. 

Det skriver Sky News.

»Der er i øjeblikket ingen flyvninger fra Edinburgh Lufthavn. Flere hold arbejder på problemet og vil løse det hurtigst muligt,« lyder det i en erklæring fra den skotske lufthavn. 

Lufthavnen opfordrede passagerer til at kontakte deres flyselskab for at få de seneste oplysninger om flyafgange.

Det vides ikke, hvor længe lufthavnen vil være påvirket.

Opdateres ...