Færre tog og forlænget er rejsetid er tilfældet for flere rejsende med den offentlige transport fredag morgen.

DSB oplyser, at der kører færre tog mellem Københavns Hovedbanegård og Roskilde/Holbæk.

Årsagen er en fejl på et sporskifte ved Glostrup Station.

Også tog, der skal omkring Næstved og Østerport Station, er påvirket af fejlen.

DSB meldte ud om sporskiftefejlen klokken 6.01.

Og her tre kvarter senere er situationen den samme, oplyser DSB til B.T.

»Banedanmark arbejder på at rette fejlen, men der er endnu ingen prognose for, hvornår vi igen kan køre efter planen,« oplyser DSB.

Banedanmark oplyser til B.T., at fejlen er opstået i et 800 meter langt kabel.

Siden har man måttet finde frem til fejlen og efterfølgende afmontere kablet, hvilket »uheldigvis har taget lang tid«.

Men status er, at fejlen er blevet udbedret, hvorfor flere tog er begyndt at køre igen.

Ifølge DSB er den normale drift tilbage omkring klokken 10 fredag.

B.T. følger sagen.