Rejsende med tog skal tirsdag eftermiddag og aften væbne sig med en god portion tålmodighed.
For et tognedbrud er lige nu skyld i massive forsinkelser og aflysninger på stribe.
Det oplyser DSB til TV 2.
Ifølge mediet drejer det sig om tog mellem Høje Taastrup og Københavns Hovedbanegård.
Et tog er brudt ned mellem Roskilde og Høje Taastrup, lyder det.
DSB har ingen tidshorisont for, hvornår togdriften igen er normal. Indtil videre kan togene køre på ét spor.
Der er ikke indsat togbusser, lyder det fra DSB, der opfordrer rejsende til at benytte Rejseplanen.
Del:
