Skal du med S-toget, må du væbne dig med tålmodighed.

Der er i øjeblikket længere rejsetid på alle S-togslinjer.

Det skriver DSB på sin hjemmeside.

Banedanmark oplyser til B.T., at er der tale om en hændelse inde ved Københavns Hovedbanegård, som betyder, at der kan køre færre tog end normalt.

Helt konkret en mulig fejl på kørestrømsanlægget ved København Hovedbanegård:

»Vi har folk på vej derud for at prøve at rette op på det, men det er sket lige nu,« oplyser Banedanmark.

Mellem København H og Vesterport er der færre spor til rådighed end normalt.

»Vi kan ikke give en tidshorisont, før vi har fået folk derud, og de kan melde tilbage,« lyder det videre:

Fejlen rammer samtidig med, at mange kan være på vej til eller fra Royal Run.

»Jeg ved ikke, hvor mange fra Royal Run der tager S-toget, men der kører færre tog, og man bør holde sig orienteret på Rejseplanen,« lyder opfordringen fra Banedanmark.